Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Principper for undervisningens organisering

Klassedannelse

Elever indplaceres, så det tilstræbes, at der dannes homogene klasser og hold ved en ligelig fordeling af:

·         Piger og drenge

·         Elever fra hele skoledistriktet (elever fra samme skole fordeles i klasserne, med mindre info fra andet fagpersonale vurdere at andet vil være hensigtsmæssigt)

·         Elever med kendte vanskeligheder

·         Tosprogede elever

 

Indplacering af ny elev følger ovenstående hensyn.

 

Klassesammenlægning og klassedannelse i igangværende skoleforløb når skoleledelsen finder, at elevtallet på et klassetrin eller særlige forhold nødvendiggør klassesammenlægning, er det vigtigt at skabe en elevsammensætning, som medvirker til, at de nye klasser bliver så velfungerende som muligt. Se ovenstående.

Skolebestyrelsen orienteres og høres så tidligt som muligt om planerne for klassesammenlægning, herunder aftales informationsstrategi for sammenlægningsprocessen.

Klassens lærere informeres om påtænkt klassesammenlægning.

Klassernes forældre informeres på et møde, hvor både skolens ledelse og relevante undervisere er til stede, om planerne for klassedannelse og begrundelserne herfor.

Ledelsen udarbejder nye klassedannelser i dialog med klassernes lærere og elever ud fra skolens retningslinjer for klassesammenlægning og ovenstående kriterier for klasse- og holddannelse.

Hjemmene orienteres skriftligt om den endelige klassedannelse.

Der skal afsættes resurser til tiltag i forbindelse med sammenføring. For eksempel sociale tiltag, ture mm.

 

Timefordelingsplanen

Skolens ledelse udarbejder, forud for planlægningen af kommende skoleår, en timefordelingsplan. Den skal anvende de af kommunen udmeldte ressourcer således, at skolen herefter kan opfylde de centrale fastsatte krav.

Skolens ledelse kan vælge at prioritere særlige fag, for eksempel linjefag, for derigennem at give skolen en særlig profil eller indsatsområde.

Timefordelingsplanen fremlægges og behandles af skolens bestyrelse i perioden 1. marts – 1. maj og godkendes. 

Timefordelingsplanen skal være færdig forud for den videre planlægning af det kommende skoleår

 

Udbud af valgfag

Indholdet i de enkelte linjefag besluttes i forbindelse med skoleårets planlægning og skal overholde de lovgivende krav. Skolebestyrelsen godkender valgfagene i forbindelse med behandlingen af timefordelingsplanen.

Understøttende undervisning

Skolen understøtter elevens udvikling og læring så vidt det er muligt. Dette kan gøres i tæt samarbejde med Sønderborg Ungdomsskole.

 

Vikardækning

Det er skolens mål at sikre skolens elever en så god og kontinuerlig skolegang som muligt. Skolen søger derfor altid at give den bedste vikardækning ved lærerforfald under hensyntagen til fraværets årsag, skolens økonomiske ressourcer og elevforudsætningerne i den givne situation.

Man tilstræber, at vikardækningen udføres såvel af skolens lærere som af faste tilkaldevikarer. Skolens personale læser faste vikartimer eller forestår vikardækningen, når skolens ledelse finder dette hensigtsmæssigt. Denne vikardækning planlægges under hensyntagen til fagfordeling, skemalægning samt overenskomst og arbejdstidsaftale.

Ledelsen tilstræber, at der ved planlagt fravær foreligger en forberedelse af undervisningen. Ligeledes tilstræbes det, at den enkelte underviser i et givent fag, i en given klasse altid har fagligt materiale til rådighed, så vikaren altid har noget at ”falde tilbage på”. Ved en lærers længerevarende fravær søges en vedvarende og sammenhængende vikardækning.

 

Som udgangspunkt for skolens vikardækning gælder følgende:

·         Lektionerne kan aflyses. I ydertimer sendes eleverne hjem. I mellemtimer arbejder de alene.

·         Lektionerne vikardækkes, når det af faglige hensyn skønnes rigtigt fx. tæt på eksamens perioden.

·         Lektioner med to lærere læses af den tilbageblivende lærer.

·         Lektioner anvendt til suppleringsundervisning og støttefunktioner aflyses så vidt muligt ikke

 

Skemalægning

·         Elevernes skoledag bliver tilrettelagt således, at der gives mulighed for sammenhæng og fordybelse.

·         Flere klasser/hold får mulighed for at arbejde på tværs af klasserne.

·         Et fags årsnorm fordeles ikke nødvendigvis ligeligt på hele skoleåret. Det betyder bl.a. at skemalægningen tager udgangspunkt i:

·         Der laves to skema årligt. (August-December/Januar-Juli)

·         Det tilstræbes, at der er faglokaler til rådighed i så mange af de fag, der stiller krav om et specielt faglokale.

·         Al undervisning starter tidligst kl. 08.15 og slutter som udgangspunkt senest kl.15.00. Skoledagen kan dog i særlige tilfælde forlænges f.eks. i forbindelse med linjefagsundervisning/specielle arrangementer.

 

Ansvarlig er Anders Kirkegaard